Breeze er den velklædte, tilsyneladende dovne diplomat i Kelsiers bande — men bag den affekterede facade sidder en af de mest disciplinerede Allomancere i hele historien. Han er ikke typen, der slår nogen ihjel. Han er typen, der sørger for, at ingen føler trang til det.

Baggrund

Breeze, hvis rigtige navn er Edgard Ladrian, introduceres i Cosmere-universets Mistborn-trilogi som en tilsyneladende halv-skaa misting med en forkærlighed for god vin, gode måltider og at lade andre gøre det beskidte arbejde. Det er en maske. Breeze er en af de dygtigste Soothers, der optræder i romanerne — en Allomancer, der brænder messing og dermed kan dæmpe bestemte følelser hos mennesker omkring sig, ofte så subtilt at ofrene aldrig opdager, at de er blevet manipuleret.

Han rekrutteres af Kelsier til bandens kup mod Lord Ruler, og hans rolle er sjældent i frontlinjen. Til gengæld er det svært at forestille sig, at bandens skrøbelige alliancer med Luthadels adel nogensinde havde holdt uden hans stille arbejde i baggrunden.

Evner og særlige egenskaber

Som Soother kan Breeze dæmpe specifikke følelser hos mennesker i sin nærhed — han fjerner ikke fri vilje, men kan glatte skarpe kanter af mistro, vrede eller mistænksomhed, så en samtale glider lettere. Det er en teknik, han bruger med kirurgisk præcision: da Vin første gang træner under ham, bemærker hun selv, hvor forsigtig hans berøring er sammenlignet med kejtede amatørers.

Forbindelser og alliancer

Breeze er en fast del af kernegruppen omkring Kelsier, sammen med Dockson, Ham og til dels Marsh. Undervejs i Well of Ascension udvikler han en modvillig, men oprigtig forbindelse til den unge adelskvinde Allrianne Cett, som til sidst bliver hans kone.

Skæbne og arv

Breeze overlever den oprindelige trilogi og er en af de få af bandens medlemmer, der gør det til vejs ende. Efter Catacendre bliver han rådgiver for den nye guddom i Scadrials nye samfund og stifter Huset Ladrian sammen med Allrianne — en overraskende stabil slutning for en mand, hvis hele metode var at gøre andre en smule mere rolige, end de havde grund til at være.