Kaladin Stormblessed starter Stormlight Archive som en knækket slave lænket til en bro, der bæres lige ind i fjendens pileregn. Han ender som anfører for sin egen orden af Knights Radiant — men Fantasten vil understrege, at det er rejsen dertil, gennem gentagne tab og et vedholdende mørke, der gør ham til seriens følelsesmæssige rygrad, mere end selve kræfterne gør.

Baggrund

Kaladin er ældste søn af kirurgen Lirin og hans kone Hesina, mørkøjede alethier fra den lille by Hearthstone. Han bliver oplært som kirurg af sin far, men vælger i stedet soldaterlivet — delvist for at beskytte sin yngre bror Tien, som han ikke formår at redde, da Tien dør i krig. Det tab bliver et af de definerende sår i Kaladins liv og vender igen og igen i hans indre kamp mod depression og følelsen af, at han svigter dem, han elsker.

Efter flere år som respekteret soldat bliver Kaladin forrådt af sin egen brigadeleder og solgt som slave. Han ender som brobærer i højprins Sadeas’ hær, hvor brobrødrene bruges som levende skjolde i selvmordsangreb mod Parshendi-lejre. Det er her, som anfører for holdet Bridge Four, at Kaladin genfinder sin vilje til at beskytte andre — og hvor han for alvor møder spren’en Syl.

Evner og særlige egenskaber

Kaladin indgår et pagt-bånd med honorspren’en Syl og bliver dermed Surgebinder af ordenen Windrunners, som mestrer Surges af Adhesion og Gravitation. Ved at inhalere og udånde Stormlight kan han udføre Lashings — binde tyngdekraften om, så han eller andre kan flyve, hænge fast på overflader eller styrte fjender mod jorden. Stormlight giver ham desuden hurtig fysisk heling, selv af sår der ellers ville være dødelige.

Windrunners aflægger en række Eder, der uddyber deres kræfter — fra den Første Ideal, “Life before death, strength before weakness, journey before destination”, til løftet om at beskytte selv dem, han hader. Fantasten synes, det er en af seriens mest elegante idéer: kræfterne vokser ikke med træning, men med karaktervækst og moralske valg.

Forbindelser og alliancer

Kaladins vigtigste bånd er til Syl selv, som følger ham fra en lille, nysgerrig vindpust til en fuldgyldig partner i hans kamp. Mindst lige så centralt står Bridge Four, brobrødrene han redder og som redder ham igen og igen — heriblandt Teft og Rock, som bliver noget nær en erstatningsfamilie. Da Bridge Four senere overgår til at tjene højprins Dalinar Kholin direkte, bliver Kaladin også nøgleperson i Kholin-husets kamp mod Sadeas, manden der oprindeligt gjorde brobrødrene til kanonføde.

Kampen med mørket

Et af de mest markante spor i Kaladins historie er hans vedvarende kamp med depression og det, bøgerne kalder “mørket” — en tilstand, der ikke forsvinder, bare fordi han bliver en helt. I Rhythm of War bliver presset så stort, at Dalinar må tage ham ud af frontlinjen, fordi udmattelsen og lammelsen simpelthen bliver for farlig. I stedet for at blive sat uden for spillet, vælger Kaladin at opsøge kirurgernes hal, hvor han sammen med Teft begynder at udvikle en mere medfølende tilgang til soldater, der er lige så mærkede af krigen som ham selv. Det er ikke en formel terapeutrolle, men en, der vokser direkte ud af hans egen erfaring: han kan hjælpe andre, netop fordi han selv har mærket mørket “de fleste dage”, som han selv formulerer det over for en af de traumatiserede soldater, han tager sig af. Det gør hans historie til noget mere end endnu en fortælling om en helt, der overvinder sine dæmoner én gang for alle — mørket vender tilbage, og pointen er, at man kan lære at leve med det og stadig gøre en forskel.