Dilaf
Dilaf var en fanatisk Derethi-præst og assistent for gejstlige Hrathen i Brandon Sandersons roman Elantris, hvis dybe had til Elantrians til sidst afslørede ham som historiens egentlige skurk bag kulisserne. Han bar den religiøse titel odiv, en overordentlig fanatisk gren af Derethi-troen, og var immun over for Aon-magi i en sådan grad at han kunne ødelægge Aons på afstand. Mens Hrathen ved første øjekast fremstår som bogens antagonist, var det Dilaf, der for alvor legemliggjorde ondskaben i historien.
Baggrund
Dilafs fortid er kun sparsomt beskrevet i kilderne, men et afgørende vendepunkt i hans liv indtraf, da han satte en lidende kvinde ud af hendes lidelser. Handlingen fik hans sind til at knække, og han vendte sig efterfølgende mod Derethi-troen med fornyet, ekstrem hengivenhed. Fra det øjeblik svor han at ødelægge Elantris fuldstændigt som hævn — en besættelse der kom til at definere resten af hans liv.
Aktiviteter
Elantris
Som Hrathens odiv fulgte Dilaf sin overordnede til Arelon, officielt for at støtte missionen om at omvende befolkningen til Derethi-troen. I praksis modarbejdede han ofte Hrathens mere strategiske tilgang og skubbede i stedet på for direkte vold mod Elantris og dets indbyggere. Hans fanatisme og uforudsigelighed gjorde ham til en stadig større trussel gennem bogen, og mod klimaks stod det klart, at han var langt mere farlig og ustabil end Hrathen selv — den egentlige, skjulte antagonist bag store dele af historiens konflikt.
Evner og særlige egenskaber
Dilafs mest bemærkelsesværdige egenskab var hans immunitet over for Aon-magi: hvor almindelige mennesker var sårbare over for Elantrianernes evner, kunne Dilaf modstå dem og endda ødelægge Aons på afstand. Denne evne gjorde ham til en unik og frygtet modstander for Elantrianerne, og den understøttede hans overbevisning om, at han var udvalgt til at udrydde dem.
Forbindelser og alliancer
Dilafs centrale relation var til Hrathen, hans overordnede i Derethi-kirken, som han officielt tjente, men reelt modarbejdede og til sidst underminerede. Deres forhold var præget af gensidig mistillid: Hrathen så Dilaf som en uberegnelig fanatiker, mens Dilaf betragtede Hrathens mere pragmatiske metoder som en svaghed. Ud over dette forhold er Dilafs øvrige relationer sparsomt beskrevet i kilderne.
Skæbne og arv
Dilafs fanatisme drev ham til sidst til bogens klimaks, hvor hans sande, monstrøse natur blev afsløret fuldt ud, og hans forsøg på at udslette Elantris blev bragt til standsning. Hans arv i historien er som eksemplet på religiøs fanatisme ført til sin yderste konsekvens — en påmindelse om, at den mest åbenlyse antagonist ikke altid er den farligste.