Karata er en af de karakterer, hvis loyalitet man først forstår dybden af, når man lærer, hvad hun rent faktisk beskytter. Hun er ikke bare en gadeleder i en by uden love — hun er en mor, der har mistet alt undtagen sin vilje til at kæmpe.

Baggrund

Karata er en af Elantris’ mange gadeledere og bliver hurtigt en af Raodens tætteste allierede, efter han selv rammes af Shaod’en og kastes ind i byen. Hun holder øje med det, der efterhånden bliver kendt som Ny-Elantris, og advarer Raoden om, hvad de rivaliserende bander under Aanden og Shaor foretager sig. Før Raoden lærer sandheden om hende, har hun allerede et ry som farlig: hun er flygtet fra Elantris tre gange og blev engang grebet i et forsøg på at bryde ind på kong Iadons palads — noget der fik rygterne til at løbe om et attentatforsøg mod kongen.

Aktiviteter

Sandheden viser sig at være langt mere menneskelig end noget attentatplan: Karata forsøgte kun at se sit eget barn. Hun afslører for Raoden, at hun i al hemmelighed tager sig af de børn, der blev født som elantrianere, og at alle hendes følgere er forældre, der har måttet efterlade deres egne børn uden for byens mure. Hendes bande holder til i det kongelige palads i Elantris, hvor de passer på de mest sårhare i en by, ellers præget af kaos og desperation. Da Raoden begynder at organisere Ny-Elantris og planlægger at plante en majshøst med de såkorn, der indgår i byens madofre, er det Karata, han beder om hjælp til at løfte livskvaliteten for alle elantrianere.

Forbindelser og alliancer

Karatas vigtigste alliance i romanen er med Raoden selv. Hun møder ham først med mistro og betragter ham som endnu en trussel mod sit hemmelige samfund, men da han hjælper hende med at komme ind i paladset og se sin datter igen, vender skepsissen til en dyb loyalitet — hun bliver en af hans allervigtigste støtter i genopbygningen af Ny-Elantris. Sammen med Galladon udgør hun efterhånden den inderste kreds omkring Raoden: de to deler rollen som hans nærmeste allierede, og da Fjordell-soldaterne til sidst truer med at stoppe Raodens plan, er det Karata og Galladon, der sammen afleder soldaternes opmærksomhed for at give ham tid. Hendes bånd til byens andre forsvarere strækker sig ud over hendes eget liv: hun bliver begravet side om side med Eondel, Roial, Saolin og Hrathen — Arelons faldne, der hver på deres måde kæmpede for byen.

Skæbne

Karatas historie ender, som den startede — i selvopofrelse. Hun dør i forsvaret af Raoden i et af historiens afgørende øjeblikke, da han kæmper for at redde Elantris. Hendes død er en af de tunge påmindelser i romanen om, hvad det egentlig koster at holde sammen på et samfund bygget på håb midt i en forbandelse.