Gandalf ligner en gammel mand med hat og fyrværkeri. I virkeligheden er han en Maia, der er sendt til Midgård for at få andre til at gøre modstand, snarere end at gøre det for dem. Fantasten synes, det er det smukkeste ved ham: Hans største magt er, at han tror på folk.

Baggrund

Gandalf er oprindeligt Olórin, en Maia i Valinor. Han er en af de fem Istari, som Valar sender til Midgård i Tredje Tidsalder, og han når frem omkring år 1000. Her giver Círdan ham Narya, en af de tre elverringe, med ordene om, at han får brug for den i sin kamp.

Evner og særlige egenskaber

Gandalf har stor magt, men han er sendt for at vejlede og ikke for at herske, og han bruger sjældent sin kraft åbent. Narya hjælper ham med at tænde modet i andre, og det er det, han gør gennem hele historien.

Hans hest er Shadowfax, en af de mest ikoniske ledsagere i fantasy.

Forbindelser og alliancer

Gandalf opsøger Bilbo Baggins og sætter dermed The Hobbit i gang. Senere er han den, der fortæller Frodo, hvad det er for en ring, han har arvet. Med Aragorn deler han et gammelt venskab.

Saruman står i spidsen for rådet, fordi Gandalf afslår at have den rolle, og det bliver tragisk, da Saruman forråder dem.

Faldet og tilbagekomsten

I Moria falder Gandalf i kampen mod en Balrog for at redde Broderskabet. Han vender tilbage som Gandalf the White, leder af ordenen, med en autoritet han ikke havde før.

Da krigen er vundet, er hans opgave slut. I 3021 sejler han mod vest fra the Grey Havens. Fantasten synes, det er passende, at han forsvinder, netop som verden skal klare sig selv.