Der er bøger, der rammer alle de rigtige knapper, og Red Rising er en af dem for mig. Bogen har lidt Hunger Games over sig i sit udtryk, men tilføjer et infiltrations-lag, som gør historien til noget mere end endnu en overlevelseskonkurrence. 4,5 ud af 5 herfra.
Om bogen
Vi følger Darrow, som udgiver sig for at være en Gold — den øverste kaste i et strengt inddelt samfund af Farver — for at infiltrere de herskendes rækker indefra. Store dele af historien udspiller sig under en brutal optagelsesprøve, hvor eleverne bliver delt op i huse og skal bekrige hinanden.
Hvad fungerer
Det, jeg holder allermest af, er hvordan Darrow vinder frem: han taber. Gentagne gange. Og det er ikke bare forhindringer, han skal overkomme — hans nederlag er det, der reelt styrker ham, i skarp kontrast til de Golds, han konkurrerer imod, som aldrig har skullet lide på samme måde for at nå deres niveau. Det giver historien en ærlighed omkring, hvad kamp og modgang faktisk koster.
Farve-systemet er for mig bogens stærkeste kort. Jeg elsker historier med tydelige opdelinger — det gælder Ajaherne i Wheel of Time, bending-stilarterne i Avatar, eller kollegierne i Harry Potter — fordi det giver læseren et hurtigt, overfladisk greb om en karakter: hvad kan de, hvor kommer de fra, hvordan lever de. Det, der løfter Red Rising, er at der under overfladen ligger endnu et lag, som afslører hykleriet i selve klassesystemet. Det er ikke bare et sætstykke — det er en kommentar i sig selv.
Karaktergalleriet holder også godt. Der er en løbende gruppe af karakterer, som opbygger reelle relationer til Darrow, og som — som konsekvens af hans handlinger — enten forbliver allierede eller bliver til fjender, og omvendt. Det gør verden dynamisk fremfor statisk.
Noget jeg satte ekstra pris på: selvom historien primært foregår under selve optagelsesprøven, hører man løbende rygter om, hvad der sker i de andre huse. Det gør, at verden føles som om den bevæger sig uafhængigt af Darrow — det er ikke kun ham, der får tingene til at ske, hvilket gør universet mere levende og mindre isoleret.
Endelig er der en tidlig død af en karakter, man havde regnet for en af de stærkeste — det etablerer med det samme, at ingen er sikre. Ikke helt på Game of Thrones-niveau, men den samme følelse af reel risiko er der.
Konklusion — skal du læse den?
Red Rising rammer på stort set alle de parametre, jeg selv går efter i en god historie: et univers med tydelig struktur og dybere lag, karakterer der udvikler sig gennem reelle nederlag, og en verden der føles levende udover hovedpersonen. Hvis du er til den slags — eller bare kan lide en god blanding af Hunger Games og infiltrationsplot — er det her et klart køb.
SEO-tags: Pierce Brown, Red Rising, Darrow saga, sci-fi anmeldelse